Velkommen til vores butik
Søg
Filters

OKSE

Vis som Gitter Liste
Sorter efter
Vis per side

AUSTRALSK WAGYU STRIPLOIN M KÆDE 4-5 MBS

Denne udskæringer er helt klart i toppen af vores varer, og en udskæring vi har svært ved at få armene ned af. Striploin er skåret ved siden af ribeyen, fra ryggen af kvæget og skæres altid med kappen på, som er den massive fedtkant der er ovenpå kødet. Udskæringen betragtes som en af de bedre udskæringer fra kvæget. Denne wagyuudskæring er fra det australske Darling Downs, som ved flere lejligheder er blevet kronet som Australiens bedste wagyu af Royal Queensland Food and Wine Show. Wagyukvæg fra Darling Downs går i det sydlige Australien, hvor de fodres med korn i minimum 400 dage før slagtning. Denne fodersammensætning er med at give en helt unik marmorering i udskæringen. Når du køber wagyu skal orientere dig efter den MBS score, der er angivet på kødet. Scoren for wagyu går fra 3 til 12, og jo højere en score, jo mere marmorering og derved smag i udskæringen.

SKÅRET OKSEHALER

Oksehaler fra Himmerland, som har 100% danske kvæg og høj kvalitet. Udskæringen har en meget kraftig smag af okse, og er genial til både gryderetter og til at koge suppe på. Udskæringen bliver ofte overset, da den kræver en smule snilde og meget tid, for at få det bedste resultat. Men hvis du lover at væbne dig med tålmodighed, så lover vi en stor madoplevelse.

OSSO BUCO

Ossobuco er en kendt egnsret fra Piemonte samt fra Lombardiet i Italien. Navnet osso buco henviser til det hul, som er midt i benet, dér hvor marven sidder. Marven er væsentlig for at osso bucoen får den rette smag. Rettens hovedingrediens er kalveskank skåret på tværs af benet i skiver på et par centimeters tykkelse. Udskæringen egner sig meget vel til simreretter, og kan slå benene væk under de fleste. Det er et mørkt og marmoreret stykke.

DANSK HIMMERLAND OKSEMØRBRAD

Mørbrad fra Himmerland er 100 % dansk og er altid garant for kvalitet i højsædet. Mørbraden har en flot størrelse til både helstegning og medaljoner. Himmerland er et populært brand og alle deres udskæringer modnes i 12-14 dage efter opskæring. Kvægenes velfærd er i fokus hos Himmerland, og de udsættes ikke for lange og udmattende transporter. Derfor er Himmerlandskød altid danske kvæg, som er opdrættet og slagtet i Danmark.

OKSEHAKKET 2,5 KG 10-12% FEDT

Hver nat står vores slagtere og hakker kød, afpudser og skærer bøffer. De gør alle bestillingerne klar til den kommende dag. Det betyder, at når du bestiller hakket oksekød fra os, så er det ikke kun dansk kød, men også friskhakket kød. Vi sælger primært kød med en fedtprocent 10, da vi synes, at det er her, man oplever den reneste smag af den lækre oksekød. Hvis du derimod ønsker en anden festprocent, så blot skriv det i din kommentar, og så hakker vi kødet så det passer til dit behov. Kødet er ferskt og kommer gaspakket, så det holder den flotte farve. Det kan holde sig en uge, men kan sagtens fryses ned, hvis der er behov for det.

BRASILIANSK RIBEYE

Ribeye fra Minerva regnes for at være noget af det bedste oksekød fra Brasilien. Kødet er meget som argentinsk, og har en intens kødsmag og er enormt mør. Det er klart en "value for money"-bøf, hvor balancen mellem kød og fedt er lige i øjet. Ribeyen er frosset ned, men den høje kvalitet af kødet lader sig ikke påvirke af dette.

BURGERBØF 15-18%

Vi har den ultimative burgerbøf til dig! Den er på hele 18% fedt og er af ren okse, for at give dig den ultimative greaseoplevelse, men også fordi vi ved, at det er den burgerbøf der gør en burger interessant. Kødet er 100% dansk oksekød og kan få selv den mest kritiske burgerspiser til at blive imponeret. Steg nogle bløde løg, skær en skive cheddar, tilføj en god BBQ sauce og måske en skive salat og en tomat og nogle hjemmesyltede agurker i ekstra tykke skiver - Et voilá og du har opskriften på en lækker aften! Bøfferne bliver først produceret, når de er blevet bestilt, og du modtager dem derfor frisk hakket og vakumpakket. Vi anbefaler, at man steger bøffen medium, men den tager slet ikke skade af at være gennemstegt. Burgerne er formet og vejer 150 g stykket, og du køber 12 styks ad gangen. De er lavet på ferskt kød, og du kan derfor fryse dem ned uden problemer.
Close